Vi kan vist alle blive enig om, at jeg ikke er den bedste til at få skrevet herinde meeeen det er nok fordi jeg stadigvæk går død kl. 21 hver aften ;)
Så hvad er der sket siden sidst:
Forrige weekend var jeg til noget som hedder Kaffemik (en form for grønlandsk åbent hus) i anledningen af en af Fies ansattes fødselsdag (personen gennemgik for nyligt en mindre operation og boede hos os i to dage).
Der var fyldt med lækre kager, forskelligt brød og suppe - alt i alt en rigtig hyggelig dag.
Sidste onsdag og fredag (den 8. og 10.) var jeg så på tur med et par nydelige mænd (joke), to fra Danmarks nationalmuseum og to fra Grønlands nationalmuseum. Turene skyldes at de alle er en del, af et samarbejdsprojekt som hedder Remains hvis i er interesseret kan i læse mere om det her.
Begge ture betød at vi skulle sejle på deres fjord, som vist nok er på størrelse med Danmark. Onsdag tog turen kun små 45 minutter, og fredag tog den næsten to timer for at komme frem. Da det, som i nok har gættet, er ret koldt heroppe og blæser er fjorden også ekstra "vild" om vinteren. Det føltes som om man sejlede i slush ice, samtidig var der en del bølger og da båden ikke var for stor hoppede vi op og ned. Dog ikke på den bløde måde, nærmere som at hoppe op i luften og lande på cement. Min første tanke var "JEG SKAL DØ!!!", dog begyndte jeg hurtigt at syntes at det faktisk føltes ret sjovt - det samme kan ikke siges om min vejleder Hans som begge dage lignede en der forbandede sejturene langt væk.
Onsdag gik turen til Kangeq - også kaldet spøgelsesøen. Dette skyldes at alle husene blev forladt engang i 70'erne, da der skete en centralisering af den grønlandske befolkning hvor folk flyttede til de større byer. Naturen var vildt flot og ret råt på sådan en fed måde, heldigvis var på begge dage meget heldige med vejret og det blæste derfor ikke alt for meget samtidig med at solen var fremme - så meget fremme at jeg allerede har fået fregner på næsen.
Da vi havde taget vores målinger f.eks. målinger af sne dybden, tjekke om det udstyr de havde sat op virkede etc. skulle vi over "på den anden side" for at kigge lidt på de forladte huse. Det var dog lige før at jeg ikke fik lov til at komme med for Hans (min vejleder), da han var meget bange for om jeg ville styrte i døden idet vi skulle over en meget smalt og stejlt sted. At han sådan tænker på mig og hele tiden spørg ind til hvordan jeg har det er selvfølgelig meget sødt, dooooog alt for sødt til mig. At han var bange for at lade mig klatre over skyldes ikke at jeg var bange, men vist mere at han var bange. Nå men, jeg fik til sidst lov til at krydse den smalle stykke (efter han selvfølgelig han trampet jorden lidt fast for mig) og som i nok har opdaget skete der intet...
Fredag var vi så i Qoornoq, som betød at vi sejlede en del ved siden af en masse flotte bjerge. Qoornoq blev ligesom Kangeq forladt engang i 70'erne dog er der senere blevet bygget en del sommerhuse og stedet bliver derfor stadigvæk brugt. Her gik dagen med at tage de samme målinger som i Kangeq samt at kigge efter bjørnespor. Det gik meget sent op for mig at vi havde en rifel med, faktisk først da Mikkel (en ansat på museet) stod og afladede den - hvilket betød at der fløj riffelkugler rundt omkring mig.
Denne uge er gået med at tage billeder af genstande, og det har Hans vist aldrig prøvet før så det tager lige lidt tid at få styr på. Ellers har Prinsesse Marie været på besøg på museet i dag, det har betydet at alle på museet har gjort vild meget rent og flyttet rundt den sidste uge.
God aften
Billeder fra Kangeq
 |
| Klatretøsen |
Billeder fra Qoornoq
Ingen kommentarer:
Send en kommentar