torsdag den 23. marts 2017

Film



For tiden går min tid med at registrere, dobbelt tjekke og pakke de genstande som jeg allerede har taget billeder af, om.
Det er faktisk forholdsvis spændende, dog har de ikke været de bedste til at holde styr på ting som de har lavet og skrevet på udgravningen så jeg bruger en del tid på at retter fejl som de har lavet.
Hvilket gør at jeg rigtigt får brugt den viden som vi lærte på vores studenterudgravning...

I tirsdags var der en forholdsvis storm storm som fik Nuuk til helt at gå i stå, busserne gik kun få timer og de fleste på museet blev hjemme - hvilket var meget hyggeligt. Det var en kraftigste de har haft i år, så det var meget hyggeligt at opleve.

Hvis i har lyst til at se en film om de to ture jeg var på i forrige uge, er der her et link ;)

Opstilling til at tage genstandsbilleder

onsdag den 15. marts 2017

Alright alright alright





Vi kan vist alle blive enig om, at jeg ikke er den bedste til at få skrevet herinde meeeen det er nok fordi jeg stadigvæk går død kl. 21 hver aften ;)

Så hvad er der sket siden sidst:
Forrige weekend var jeg til noget som hedder Kaffemik   (en form for grønlandsk åbent hus) i anledningen af en af Fies ansattes fødselsdag (personen gennemgik for nyligt en mindre operation og boede hos os i to dage).
Der var fyldt med lækre kager, forskelligt brød og suppe - alt i alt en rigtig hyggelig dag.

Sidste onsdag og fredag (den 8. og 10.) var jeg så på tur med et par nydelige mænd (joke), to fra Danmarks nationalmuseum og to fra Grønlands nationalmuseum. Turene skyldes at de alle er en del, af et samarbejdsprojekt som hedder Remains hvis i er interesseret kan i læse mere om det her.
Begge ture betød at vi skulle sejle på deres fjord, som vist nok er på størrelse med Danmark. Onsdag tog turen kun små 45 minutter, og fredag tog den næsten to timer for at komme frem. Da det, som i nok har gættet, er ret koldt heroppe og blæser er fjorden også ekstra "vild" om vinteren. Det føltes som om man sejlede i slush ice, samtidig var der en del bølger og da båden ikke var for stor hoppede vi op og ned. Dog ikke på den bløde måde, nærmere som at hoppe op i luften og lande på cement. Min første tanke var "JEG SKAL DØ!!!", dog begyndte jeg hurtigt at syntes at det faktisk føltes ret sjovt - det samme kan ikke siges om min vejleder Hans som begge dage lignede en der forbandede sejturene langt væk.

Onsdag gik turen til Kangeq - også kaldet spøgelsesøen. Dette skyldes at alle husene blev forladt engang i 70'erne, da der skete en centralisering af den grønlandske befolkning hvor folk flyttede til de større byer. Naturen var vildt flot og ret råt på sådan en fed måde, heldigvis var på begge dage meget heldige med vejret og det blæste derfor ikke alt for meget samtidig med at solen var fremme - så meget fremme at jeg allerede har fået fregner på næsen.
Da vi havde taget vores målinger f.eks. målinger af sne dybden, tjekke om det udstyr de havde sat op virkede etc. skulle vi over "på den anden side" for at kigge lidt på de forladte huse. Det var dog lige før at jeg ikke fik lov til at komme med for Hans (min vejleder), da han var meget bange for om jeg ville styrte i døden idet vi skulle over en meget smalt og stejlt sted. At han sådan tænker på mig og hele tiden spørg ind til hvordan jeg har det er selvfølgelig meget sødt, dooooog alt for sødt til mig. At han var bange for at lade mig klatre over skyldes ikke at jeg var bange, men vist mere at han var bange. Nå men, jeg fik til sidst lov til at krydse den smalle stykke (efter han selvfølgelig han trampet jorden lidt fast for mig) og som i nok har opdaget skete der intet...

Fredag var vi så i Qoornoq, som betød at vi sejlede en del ved siden af en masse flotte bjerge. Qoornoq blev ligesom Kangeq forladt engang i 70'erne dog er der senere blevet bygget en del sommerhuse og stedet bliver derfor stadigvæk brugt. Her gik dagen med at tage de samme målinger som i Kangeq samt at kigge efter bjørnespor. Det gik meget sent op for mig at vi havde en rifel med, faktisk først da Mikkel (en ansat på museet) stod og afladede den - hvilket betød at der fløj riffelkugler rundt omkring mig.

Denne uge er gået med at tage billeder af genstande, og det har Hans vist aldrig prøvet før så det tager lige lidt tid at få styr på. Ellers har Prinsesse Marie været på besøg på museet i dag, det har betydet at alle på museet har gjort vild meget rent og flyttet rundt den sidste uge.

God aften


Billeder fra Kangeq 












Klatretøsen

Billeder fra Qoornoq 









torsdag den 2. marts 2017

Og så er det snart fredag!






Hello, it's me 
Jeg bor i denne lejlighed, helt øverst til højre!

Så har jeg allerede arbejdet i fire dag, det er ikke det mest spændende jeg laver men det er nu meget hyggeligt alligevel (og næste uge bliver meget mere spændende).
I onsdags var jeg til personalemøde, hvor jeg fik mulighed for at møde alle de ansatte (også fra arkivet).
Alle på museet er simpelthen så søde, dog er min chef lidt en enspænder. Jeg tror dog at det er et resultat af de andre ansatte, da der kun snakkes dansk eller grønlandsk. Til personalemødet, sad der så en anden ansat og oversatte lidt men ellers kunne han bare pænt kigge ud i luften i de to timer som mødet tog.
Da han kun snakker amerikansk, er det samtidig mig der står for at ringe rundt og sørge for en masse småting, som godt kan være lidt besværligt at ordne på Amerikansk.

For første gang i mit liv føler jeg mig forresten lidt som en udlændinge, de fleste mennesker er meget søde men der er altså også et par stykker som tydeligvis tænker "tssss endnu en dansker" (som oftes de ældre mennesker). Det er et land fyldt med sjove kontraster, den yngre gerneration er meget danske/internationale hvorimod der tydelig holdes lidt mere på traditionerne ved de ældre.
f.eks.
Hjælper jeg et par kandidat studerende med, at lave en ansøgning til forskellige grønlandske fonde.
Når de søger disse fonde har de fundet ud af at man gerne skal være meget nationalistisk og ikke for international i sit valg af ord og argumenter. Istedet for at sige at undersøgelsen kunne gavne resten af verdens forståelse af den grønlandske kulturarv, skal man gerne sige at undersøgelsen gavner grønlænderne og deres forståelse af deres egen kulturarv.

Vejret er simpelthen for skønt, når man bevæger sig udenfor (med det rette valg af tøj, selvfølgelig) er det slet ikke koldt. Vinden er meget mere tør end i Dk, hvilket betyder at den føles varmere end de små -10 grader der egentlig er her.
Dog er der ret koldt indenfor på kontoret, så i dag har jeg haft undertrøje, Merinould trøje, mors strikvest samt en stribet bluse på + lange underbukser og cowboy bukser. Dette betyder også at kaffen hurtigt bliver kold (dammit).

Lidt facts om Grønland
-For det første er der faktisk ret meget lys her, solen står op før kl. 7 og går ned omkring kl. 19

Grøntsagerne er som tidligere nævnt noget dyrere end i DK f.eks.
Rosenkål (ikke øko) koster 45 kroner
Agurk (ikke øko) koster 30 kroner
Gulerødder (øko) koster 30 kroner

Samtidig har de ikke sodavandsflasker der er større end dem på 0,5 liter. Dette skyldes at de selv "fremstiller" coca cola etc. og det ville ikke være muligt (pga. mængden de har til rådighed) hvis de skulle lave sodavand i større flasker, og da de ikke ønsker at importere de fyldt, større flasker (ville også være alt for dyrt) har de altså kun de små.

Til sidst finder i lidt forskellige billeder som jeg har taget i dag, de fleste er taget ved museet.