Film

For tiden går min tid med at registrere, dobbelt tjekke og pakke de genstande som jeg allerede har taget billeder af, om.
Det er faktisk forholdsvis spændende, dog har de ikke været de bedste til at holde styr på ting som de har lavet og skrevet på udgravningen så jeg bruger en del tid på at retter fejl som de har lavet.
Hvilket gør at jeg rigtigt får brugt den viden som vi lærte på vores studenterudgravning...

I tirsdags var der en forholdsvis storm storm som fik Nuuk til helt at gå i stå, busserne gik kun få timer og de fleste på museet blev hjemme - hvilket var meget hyggeligt. Det var en kraftigste de har haft i år, så det var meget hyggeligt at opleve.

Hvis i har lyst til at se en film om de to ture jeg var på i forrige uge, er der her et link ;)

Opstilling til at tage genstandsbilleder

Alright alright alright

Vi kan vist alle blive enig om, at jeg ikke er den bedste til at få skrevet herinde meeeen det er nok fordi jeg stadigvæk går død kl. 21 hver aften ;)

Så hvad er der sket siden sidst:
Forrige weekend var jeg til noget som hedder Kaffemik   (en form for grønlandsk åbent hus) i anledningen af en af Fies ansattes fødselsdag (personen gennemgik for nyligt en mindre operation og boede hos os i to dage).
Der var fyldt med lækre kager, forskelligt brød og suppe - alt i alt en rigtig hyggelig dag.

Sidste onsdag og fredag (den 8. og 10.) var jeg så på tur med et par nydelige mænd (joke), to fra Danmarks nationalmuseum og to fra Grønlands nationalmuseum. Turene skyldes at de alle er en del, af et samarbejdsprojekt som hedder Remains hvis i er interesseret kan i læse mere om det her.
Begge ture betød at vi skulle sejle på deres fjord, som vist nok er på størrelse med Danmark. Onsdag tog turen kun små 45 minutter, og fredag tog den næsten to timer for at komme frem. Da det, som i nok har gættet, er ret koldt heroppe og blæser er fjorden også ekstra "vild" om vinteren. Det føltes som om man sejlede i slush ice, samtidig var der en del bølger og da båden ikke var for stor hoppede vi op og ned. Dog ikke på den bløde måde, nærmere som at hoppe op i luften og lande på cement. Min første tanke var "JEG SKAL DØ!!!", dog begyndte jeg hurtigt at syntes at det faktisk føltes ret sjovt - det samme kan ikke siges om min vejleder Hans som begge dage lignede en der forbandede sejturene langt væk.

Onsdag gik turen til Kangeq - også kaldet spøgelsesøen. Dette skyldes at alle husene blev forladt engang i 70'erne, da der skete en centralisering af den grønlandske befolkning hvor folk flyttede til de større byer. Naturen var vildt flot og ret råt på sådan en fed måde, heldigvis var på begge dage meget heldige med vejret og det blæste derfor ikke alt for meget samtidig med at solen var fremme - så meget fremme at jeg allerede har fået fregner på næsen.
Da vi havde taget vores målinger f.eks. målinger af sne dybden, tjekke om det udstyr de havde sat op virkede etc. skulle vi over "på den anden side" for at kigge lidt på de forladte huse. Det var dog lige før at jeg ikke fik lov til at komme med for Hans (min vejleder), da han var meget bange for om jeg ville styrte i døden idet vi skulle over en meget smalt og stejlt sted. At han sådan tænker på mig og hele tiden spørg ind til hvordan jeg har det er selvfølgelig meget sødt, dooooog alt for sødt til mig. At han var bange for at lade mig klatre over skyldes ikke at jeg var bange, men vist mere at han var bange. Nå men, jeg fik til sidst lov til at krydse den smalle stykke (efter han selvfølgelig han trampet jorden lidt fast for mig) og som i nok har opdaget skete der intet...

Fredag var vi så i Qoornoq, som betød at vi sejlede en del ved siden af en masse flotte bjerge. Qoornoq blev ligesom Kangeq forladt engang i 70'erne dog er der senere blevet bygget en del sommerhuse og stedet bliver derfor stadigvæk brugt. Her gik dagen med at tage de samme målinger som i Kangeq samt at kigge efter bjørnespor. Det gik meget sent op for mig at vi havde en rifel med, faktisk først da Mikkel (en ansat på museet) stod og afladede den - hvilket betød at der fløj riffelkugler rundt omkring mig.

Denne uge er gået med at tage billeder af genstande, og det har Hans vist aldrig prøvet før så det tager lige lidt tid at få styr på. Ellers har Prinsesse Marie været på besøg på museet i dag, det har betydet at alle på museet har gjort vild meget rent og flyttet rundt den sidste uge.

God aften

Billeder fra Kangeq 

Klatretøsen

Billeder fra Qoornoq 

Og så er det snart fredag!

Hello, it's me 

Jeg bor i denne lejlighed, helt øverst til højre!

Så har jeg allerede arbejdet i fire dag, det er ikke det mest spændende jeg laver men det er nu meget hyggeligt alligevel (og næste uge bliver meget mere spændende).
I onsdags var jeg til personalemøde, hvor jeg fik mulighed for at møde alle de ansatte (også fra arkivet).
Alle på museet er simpelthen så søde, dog er min chef lidt en enspænder. Jeg tror dog at det er et resultat af de andre ansatte, da der kun snakkes dansk eller grønlandsk. Til personalemødet, sad der så en anden ansat og oversatte lidt men ellers kunne han bare pænt kigge ud i luften i de to timer som mødet tog.
Da han kun snakker amerikansk, er det samtidig mig der står for at ringe rundt og sørge for en masse småting, som godt kan være lidt besværligt at ordne på Amerikansk.

For første gang i mit liv føler jeg mig forresten lidt som en udlændinge, de fleste mennesker er meget søde men der er altså også et par stykker som tydeligvis tænker "tssss endnu en dansker" (som oftes de ældre mennesker). Det er et land fyldt med sjove kontraster, den yngre gerneration er meget danske/internationale hvorimod der tydelig holdes lidt mere på traditionerne ved de ældre.
f.eks.
Hjælper jeg et par kandidat studerende med, at lave en ansøgning til forskellige grønlandske fonde.
Når de søger disse fonde har de fundet ud af at man gerne skal være meget nationalistisk og ikke for international i sit valg af ord og argumenter. Istedet for at sige at undersøgelsen kunne gavne resten af verdens forståelse af den grønlandske kulturarv, skal man gerne sige at undersøgelsen gavner grønlænderne og deres forståelse af deres egen kulturarv.

Vejret er simpelthen for skønt, når man bevæger sig udenfor (med det rette valg af tøj, selvfølgelig) er det slet ikke koldt. Vinden er meget mere tør end i Dk, hvilket betyder at den føles varmere end de små -10 grader der egentlig er her.
Dog er der ret koldt indenfor på kontoret, så i dag har jeg haft undertrøje, Merinould trøje, mors strikvest samt en stribet bluse på + lange underbukser og cowboy bukser. Dette betyder også at kaffen hurtigt bliver kold (dammit).

Lidt facts om Grønland
-For det første er der faktisk ret meget lys her, solen står op før kl. 7 og går ned omkring kl. 19

Grøntsagerne er som tidligere nævnt noget dyrere end i DK f.eks.
Rosenkål (ikke øko) koster 45 kroner
Agurk (ikke øko) koster 30 kroner
Gulerødder (øko) koster 30 kroner

Samtidig har de ikke sodavandsflasker der er større end dem på 0,5 liter. Dette skyldes at de selv "fremstiller" coca cola etc. og det ville ikke være muligt (pga. mængden de har til rådighed) hvis de skulle lave sodavand i større flasker, og da de ikke ønsker at importere de fyldt, større flasker (ville også være alt for dyrt) har de altså kun de små.

Til sidst finder i lidt forskellige billeder som jeg har taget i dag, de fleste er taget ved museet.

Første arbejdsdag

Museet 

Og så oprind dagen hvor jeg skulle begynde!
Første opgave var at tage bussen de små 5,5 kilomenter som der er hen til museet. Det virker virkelig latterligt at tage bussen for så lidt men, da sneen er flere meter høj og jeg skulle over to bakker som er mindst dobbelt så høj og stejl som randersvej er det desværre den eneste løsning...

Dagen på museet er gået med at møde alle de ansatte - alle meget smilende og imødekommende mennesker. Derefter har jeg hjulpet Hans (min chef fra Americaaa) med at fine en masse Nordatlantiske organisationer og universiteter som arbejder med det Nordatlantiske område, derefter var mit job at finde deres mail og smide det i et dokument (sjovt hvaa).
 Vi sidder i et hus for sig selv, hvor man skal over sådan en bro fra hovedhuset for at komme over til vores bygning. Det er tydeligt at det ikke er varme de bruger deres penge på, og jeg har defor haft det ret koldt - dog ikke noget, man ikke kan ordne med lidt mere tøj eller kaffe.

Ifølge en ansat har det ikke sneet så meget, som det gør lige nu siden 80'erne og det kunne man da også godt mærke da vi skulle hjem. Bussen (som kører måske 6 gange i timen) var 40 minutter forsinket, og blev hurtigt propfuld da vi steg på. Derefter holdt vi i kø i små 20 minutter da der vist var sket et uheld, og da vejene er så små og smalle har man ikke rigtig mulighed for at køre udenom så man må bare vente til det er overstået - heldigvis var der en sød mand som syntes at jeg altså skulle sidde ned ;)

Nu er jeg så endelig kommet hjem og skal om lidt have krabbekager - MEEGET bedre end det rensdyr kød som Fie var så sød at lade mig smage i går...

Min kontorplads

Chefens plads

Dag 2

Day 2

Og så har jeg allerede været her i over et døgn.
 Jeg gik allerede død omkirng kl. 20 i går aftes (kl. 24 i DK) og sov egentlig helt frem til klokken 8 (dog vågnede jeg omkring kl. 04 og lå vågen i lidt over en time) så fik alligevel sovet en del.
I dag har vi været en tur inde i byen, senere var det meningen at vi skulle til en form for "åben hus" hos en af Fies ansatte som havde fødselsdag. Det viste sig dog at Fie havde set forkert på datoen og at festen først finder sted i næste uge (hæhæ) men heldigvis nåede vi ikke at tage derhen.
Ellers har jeg fået dagen til at gå med min første indkøbstur i den lokale SuperBrugs, som ligger små 800 meter fra hvor jeg bor. Turen foregik på gåben, så jeg lige kunne få testen mit tøj, og det bestod med et stort 12 tal.
Priserne er lidt anderledes heroppe f.eks. koster en pose gulerødder 30 kroner, det samme gør en enkelt agurk - så jeg kommer nok ikke til at spise en hel pose gulerødder og 2 agurker om ugen, som jeg ellers plejer at gøre (dammit). Dog er fisk forholdsvist billigt og alle de varer som kan fragtes med skib (pasta og endda änglamark produkter) koster stort set det samme som i Danmark.

 

På de to billeder herover, ses et par bjerge som hedder noget med gevirerne. 

Her til aften befinder jeg mig alene i lejelighed, idet Fie skulle til fest, så jeg har loven at gå en lille lur med Mopper the mops (den døve hund) om lidt.
Bagefter vil jeg lave mig lidt aftensmad (rester fra i går - fiskesuppe) og så vil jeg ellers hoppe under dynen og se en film.

Ps. Min mobil driller lidt og gider ikke at hoppe på internettet, så undskyld hvis jeg er lidt langsom om at svare. Samtidig kan jeg altså ikke finde ud af det her program, ergo er billederne lidt sjovt placeret ;) 

Kys fine 

Så kom jeg til Grønland

Og så kom hun endelig afsted

(And what a day) 

Et par kæmpe grønlandske fugle (krager?) til ære for mor 

I skrivende stund er klokken 21:33 (for jer, men vist kun 17:33 for mig) og min krop er ved at være lidt træt. Jeg har egentlig ikke sovet siden jeg stod op i torsdag kl. 08 (dansk tid), jeg har højst blundet i en halv time hist og her og med den udmelding skulle man tro (burde) at jeg var mere træt end jeg egentlig er... 
Jeg kan dog alligevel godt mærke at kroppen er lidt utilfreds med mig, og jeg har da også planer om snart at smutte under dynen og se en af de mange film jeg har medbragt (HARRY POTTER). Nåå men, jeg ved hentet i lufthavnen af Fie, som damen jeg skal bo ved hedder. Hun har sådan en lille døv mops som hedder mopper, med sin helt egen personlig (altså han er skøn nok) og jeg har næsten min egen del i lejligheden med eget værelse (whaaat???) og egent stort badeværelse. Fra mit værelse man jeg se et stort bjerg som vist nok hedder noget med Store Mette Store Marlene, og fra stuen har vi udsigt ud mod vandet. Pt. er her -14 grader, dog følelse det altså anderledes end i DK og jeg kan med stolthed fortælle at min vinterjakker indtilvidere har holdt mig godt varm. Ikke mindst fordi Fie gav mig en guidet tur rundt i Nuuk (i bil) hvor hun ved slutningen af turen vælger at køre af sådan en blind bagvej som førte til et hostel/cafe (som seriøst lå ved siden af en boligblok som bliver kaldt spøgelseshusene) som hun lige syntes at jeg skulle se. Dog endte vi meget hurtigt i vejkanten, hvor vi på ingen måder selv kunne komme fri, så der blev først tilkaldt nogle af hendes venner. Men da deres bil var for lille, blev der kaldt efter en taxa (for sådan noget er meget normalt, åbenbart) meeeen det gik dog ikke helt som smurt, han kunne næsten ikke få den fri og det var først da der kom en ung mand på snescooter forbi at det lykkes os at komme fri - på det tidspunkt var der gået 45 minutter skal det lige siges. 
En ting er sikkert, det er en dag jeg ALDRIG glemmer ;)  

Verdens midste/koldeste samt mest larmende flyver

Kangerlussuaq lufthavn

Ma' room

ps. sjov og sand historie, da jeg stiger ud af flyet i Kangerlussuaq var der intet mindre end -35 grader. Jeg lyver ikke når jeg siger at mine næsehår (eller var det snottet) seriøst frøs til is på få sekunder - virkelig verdens mest underlige oplevelse.